Også mig?

Kan jeg?

Også mig?

Alle kan blive ex-rygere. Også dig

Med den rette støtte og rådgivning har du 5 gange større chance for at lykkes med at blive røgfri.

Hjælp øger chancen for et vellykket stop

At stoppe med at ryge er en stor beslutning, og der kan opstå mange udfordringer på vejen mod et røgfrit liv.  Med den rette støtte og rådgivning har du 5 gange større chance for at lykkes med at blive røgfri. Her på siden kan du finde de rygestoptilbud, som har dokumenteret effekt, og som giver dig den nødvendige hjælp til at kvitte din rygning.

Uanset hvor du er i dit rygestop, og hvilke udfordringer du står over for, findes der et gratis rygestoptilbud til dig. Det gælder, uanset om du ønsker at stoppe selv eller sammen med andre.

Stop sammen

Vil du helst have hjælp med en rådgiver ansigt til ansigt og i et fællesskab med andre, der står i samme situation som dig?

Så skal du vælge et kommunalt rygestoptilbud, som giver dig målrettet støtte og hjælp.

Stop selv

Vil du kvitte cigaretterne i eget tempo, samtidig med at du får støtte og sparring fra professionelle rådgivere?

Så er der flere gratis tilbud, der giver dig de nødvendige redskaber til at blive røgfri.

Er du i tvivl om, hvilket rygestoptilbud der passer bedst til dig?

Kontakt Stoplinen hvor du bliver mødt, hvor DU er – uanset om du er klar til at stoppe nu eller overvejer et rygestop. Her bliver du guidet til det tilbud, der passer bedst til dig.

Ring til Stoplinien på 80 31 31 31. Du kan også sende en SMS med teksten ”rygestop” til 1231.

FAQ

Når du ringer til Stoplinien, bliver telefonen besvaret af en stoprådgiver. Samtalen kan vare alt mellem 5 og 35 minutter – det afhænger af, hvad du har tid til, og hvad du har brug for at tale om. Du bliver aldrig mødt af løftede pegefingre.

Ja, Stoplinien tilbyder anonym rådgivning, og rådgiverne har tavshedspligt. Hvis du ønsker at starte i et telefonisk samtaleforløb, skal vi bruge dit fornavn og dit telefonnummer, så vi kan ringe dig op på de aftalte tidspunkter fra uge til uge. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Det er gratis at ringe til Stoplinien.

Uanset hvilket produkt du bruger, er det nikotinen, der gør dig afhængig. Derfor er vejen ud af afhængighed også i høj grad den samme. At blive fri af sin afhængighed handler udover den fysiske afhængighed også om ændring af vaner og om at forstå de psykiske reaktioner. Det kan Stopliniens og kommunernes rådgivere hjælpe med.

At blive fri af sin afhængighed handler om meget mere end kun den fysiske afhængighed. Det handler ligeledes om ændring af vaner og det at forstå de psykiske reaktioner. Det kan vi hjælpe dig med. Stoprådgivere lytter og støtter dig hele vejen, som nogle gange har større eller mindre bump. Stoprådgivere forstår, hvad du gennemgår og står klar til at fejre dine succeser med dig!

Du har de bedste chancer for at blive røgfri, hvis du deltager på et rygestopkursus, taler med en rådgiver på telefonen eller bruger e-kvit appen.

Du er allerede godt på vej, når du har truffet beslutningen. Vi ved, at chancerne for at blive nikotinfri er størst, hvis man modtager rådgivning – enten på et kommunalt kursus sammen med andre eller gennem telefonisk rådgivning hos Stoplinien. Du kan også vælge at benytte e-kvit, som er en stop-app, der kan støtte dig undervejs. Alle tilbuddene (kommunalt kursus, Stoplinien og e-kvit) er effektive og gratis, så det vigtigste er, at du vælger det, der passer bedst til dig og din hverdag.

En abstinens varer typisk 3 til 7 minutter og vil være kraftigst i starten af et stop. De fysiske abstinenser melder sig oftest først og kan være forskellige fra person til person. Mange oplever humørsvingninger, hjertebanken, uro i kroppen, hovedpine, træthed, søvnbesvær og lignende. Dernæst er det mere de psykiske og sociale abstinenser, der dominerer. Her handler det i høj grad om, at trangen til nikotin melder sig i de situationer, hvor du plejer at bruge nikotin. Denne trang aftager over tid, men kan opstå i både uger og måneder, efter du er stoppet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af e-cigaretter. Hverken som alternativ til cigaretter eller som metode til at blive røgfri. Der er stopmedicin på markedet, både som håndkøbs- og receptpligtig medicin, som er dokumenteret effektivt til rygestop.

Nej. Langt de fleste, der bruger nikotin, overvejer at stoppe. Men hvornår er det rigtige tidspunkt? Sammen med Stopliniens rådgivere kan du vende fordele og ulemper ved at fortsætte med at ryge og ved at stoppe. På den måde kan du blive klogere på, om du er klar til at tage første skridt mod at blive fri for nikotin. Du behøver altså ikke at være topmotiveret eller fast besluttet for at ringe til Stoplinien.

E-kvit er et program til alle, der ønsker at blive nikotinfri, røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning. E-kvit guider dig igennem dit nikotinstop bl.a. ved at give viden om, hvad du har opnået, og hvor mange penge du har sparet. Hvis det bliver svært, kan du læse råd fra eksperter og rådgivere. Og så kan du få støtte fra andre, der står i samme situation som dig.

Vi ved, at et ryge- eller nikotinstop ofte er sværest i løbet af den første måned. Derfor giver e-kvit mest støtte i starten. Men man kan altid få brug for støtte i særlige situationer, også selvom man har været stoppet længe. Derfor kan du bruge appen, så længe du vil, få gode råd fra andre nikotinstoppere og følge med i dine besparelser.

”Jeg har følt en vis tryghed ved det. Det er en god måde, fordi det er hjælp til selvhjælp og ikke er noget, hvor man skal præstere. Der er nogen, der ringer for at hjælpe dig. For mig at se er det en gave, og det kan man jo lige så godt tage imod. Jeg aftalte bare med rådgiveren, at han ringede, og det passede fuldstændig i min hverdag.”

Tom, 56 år – bruger af Stoplinien‍

Testimonials

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur. Ut elit sed vestibulum consequat varius.

Hans Hansen, København

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur. Ut elit sed vestibulum consequat varius.

Hans Hansen, København

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur. Ut elit sed vestibulum consequat varius.

Hans Hansen, København

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur. Ut elit sed vestibulum consequat varius.

Hans Hansen, København

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur. Ut elit sed vestibulum consequat varius.

Hans Hansen, København

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur. Ut elit sed vestibulum consequat varius.

Hans Hansen, København

Kampagnens samarbejdspartnere