Også mig?

Kan jeg?

Også mig?

Stop selv

At stoppe på egen hånd handler om at finde den motivation, der driver dig fremad.  Med et rygestoptilbud får du støtte hele vejen, redskaberne til at håndtere rygetrangen, og strategier til at tackle de udfordringer, der opstår undervejs.

Med Stoplinien og e-kvit får du adgang til personlig rådgivning, der tilpasses dine behov og din hverdag. Du kan afprøve effektive metoder, der øger chancen for et succesfuldt rygestop, og du kan få hjælp via telefon, når det passer dig. 

StoplinIen

Vil du helst have rådgivning på telefonen? Stoplinien er gratis telefonisk rådgivning. Du mødes af professionel rådgivning og støtte - uanset om du vil stoppe med at ryge, holde pause eller blot vil have et godt råd om din rygning.

Rådgivningen tager udgangspunkt i DINE behov og kan tilpasses, uanset om du ønsker en enkelt samtale eller har brug for løbende opfølgning.

Her får du de nødvendige værktøjer til bl.a. at håndtere abstinenser og være nikotinfri i situationer, hvor du plejer at bruge nikotin. Du får også idéer til, hvordan du opnår den bedste støtte, opbakning og forståelse fra dine omgivelser.

Ring til Stoplinien på 80 31 31 31 eller Læs mere her. Professionel hjælp giver dig de bedste muligheder for at blive fri af nikotin.

E-kvit

Vil du helst have hjælp af en rygestop-app?

E-kvit er et gratis digitalt rygestoptilbud, der giver dig værktøjer til at kvitte cigaretterne. Du får adgang til personlige rygestopplaner, daglige tips, online rådgivning og et støttende fællesskab, hvor du kan dele dine erfaringer og finde motivation. E-kvit hjælper dig med at håndtere rygetrangen og udvikle strategier til et røgfrit liv, hvilket gør det lettere for dig at opnå succes med dit rygestop.

Bliv røgfri med e-kvit app

”Jeg nyder at følge med i, hvor mange år måneder og dage jeg har været røgfri. Men også at følge med i, hvor mange penge jeg har sparet, og hvor mange cigaretter der ville været røget. Indimellem læser jeg også et par indlæg. Det er grunden til, at jeg stadig bruger appen."

Morten, 35 årBruger af E-kvit

Er du i tvivl om, hvilket rygestoptilbud der passer bedst til dig?

Kontakt Stoplinen hvor du bliver mødt, hvor DU er – uanset om du er klar til at stoppe nu eller overvejer et rygestop. Her bliver du guidet til det tilbud, der passer bedst til dig.

Ring til Stoplinien på 80 31 31 31. Du kan også sende en SMS med teksten ”rygestop” til 1231.

Kampagnens samarbejdspartnere